|
Redigeret 27. oktober 2011 |
|
Program 2011/12 fortsat:
Generalforsamling + Emne oplæg v. Peter Bennicke. Lørdag d. 31/3 2012, kl. 14.30 Mødested: Stubbekøbing bibliotek, Doseringen 3, 4850 Stubbekøbing Indkaldelse udsendes senere. Kom med inspiration og forslag til aktiviteter. Gør din indflydelse på Trilobitens fremtid. Der er lodtrækning om stengaver og vi ser på fund fra året der gik. Alle bedes derfor tage fund med. Trilobiten er vært ved kaffe og kage.
Strandtur nær Storebæltsbroen, Guide: Helle Storm Lørdag d. 28/4 2012, kl. 10.00 Mødested: P-plads på Storebæltsvej Drej af ved sidste afkørsel, nr. 43, inden Storebæltsbroen og kør under motorvejen til P-pladsen på Storebæltsvej, nær Storebælt camping og ferie center. På stenmessen i Næstved, talte vi med Kurt Monson fra ”Litorina”, amatørgeologisk forening Køge, som anbefalede os at besøge denne lokalitet. Der er interessante moræneklinter nord for broen samt stenrig strand, hvor der jævnligt gøres gode fund.
Mallings kløft, Kr. Himmelfartsdag, Guide: Steen Stanley Olsen Torsdag d. 17/5 2012, Kl. 10.00 Mødested: Den lille P-plads, i det skarpe sving, ved kløften. Kør af motorvejen ved afkørsel 41, drej af Mønsvej mod Stensved, drej til højre af Vestenbækvej ved de røde kasserne barakker inden byen, for enden af vejen drejes til venstre af Stensbyvej, fortsæt indtil det skarpe sving. Mallings Kløft er en smeltevandsslugt med interessante planter. Mallings Kløft ligger i Stensby Skov, som hører under Stensby Gård. I kløften løber Stensby Møllebæk med flere fald - et sjældent syn i Østdanmark. Flere steder er der gamle mølledæmninger. Bevoksningen i kløften er forunderlig vild, næsten urskovsagtig. Når træerne bærer blade, lukkes himlen over den vandrende, så der bliver dunkelt selv ved højlys dag. Bevoksningen er meget varieret med mange forskellige - og gamle træer og buske. Bemærk især de gamle, knudrede bøgetræer, nåletræet taks og de mange vedbend. Efter turen i kløften og frokosten, kan turen fortsætte langs stranden.
Strandtur ved Præsteskov strand v. Køge Sønakke Lørdag d. 9/6 2012, kl. 10.00 Mødested ved havnen, på Bøgeskovvej, nær Præsteskov Kurt Monson fra ”Litorina”, amatørgeologisk forening Køge, anbefalede os også at besøge dette område, som efter sigende er stenrigt og meget varieret. ”Litorina” bruger ofte Køge sønakke som udflugtsmål.
Sommer tur med frokost i det grønne Lørdag d 7/7 2012 Yderligere info udsendes via mail.
Få hurtig besked Send din e-mail adresse til Lis Friberg og få hurtig besked om pludseligt opståede ture, program ændringer m.m. |