Redigeret 20. marts 2011

       PROGRAM 2011

Studiegruppemøder:

Første tirsdag i hver måned kl. 10, i museet ”Kunst og Natur”,

Mødested: Hos Laila og Peter Bennicke, Lyremosen 4, Moseby

Sten undersøges og geologiske emner debatteres. Inspiration, videns deling og hyggeligt samvær er en fast del af disse møder, hvor alle er meget velkomne til at deltage. Der betales 20 kr. pr. person i tilskud til varmen om vinteren. Er man blandt dem der ofte deltager, vil Peter gerne have et afbud, når man ikke kan komme. Tag gerne kaffe, madpakke og en masse sten med.

I denne sæson tager vi forskellige ”Temaer” op på møderne. Så hvis du har noget du gerne vil vide mere om så sig frem.

 

 

 

 

 

 

 

Luftfoto fra Karlstrup kalkbrud. En smuk lokalitet vi besøger d. 21. maj

 

 

Stenbingo dyst

Lørdag d. 16/4, kl. 10.00

Mødested: Nr. Vedby Grusgrav

Turen går til Falsters største grusgrav nær Nr. Alslev. Her vil deltagerne

blandt andet blive udfordret i en sjov og lærerig stenjagtsdyst!

 

Info: Et område i grusgraven hvor der ikke mere graves er nu blevet frigivet til fritidsområde. Området hvor der bl.a. er opført shelterplads kaldes ”Bavnehøj fritidsområde”.

 

Tur til Karlstrup Kalkgrav

Lørdag d. 21/5, kl. 10.00

Mødested: P-pladsen ved graven

Info: Karlstrup Kalkgrav ligger umiddelbart sydøst for Karlstrup by. Kalkgraven dækker et areal på ca. 30 ha. Heraf udgør søens areal 6 ha, og søen er op til 14 meter dyb.

Det op til 2000 meter tykke kalk lag i området er dannet i Kridttiden for 100-60 mio. år siden og i Danien tiden for 65-60 mio. år siden. Dengang var store dele af Danmark dækket af hav, hvor der levede forskellige dyr og alger. Når de døde, sank de til bunds og dannede i løbet af de mange år det tykke lag af kalk.

Kammerherre Carlsen fra Gl. Køgegård startede brydningen af kalk i 1843, og først i 1975 ophørte Aalborg Portland Cement med at bryde kalk. 
En pumpe holder konstant vandstanden 4 meter under vandstanden i Køge Bugt. I og omkring søen findes et rigt dyreliv. Skrænternes kridtlag rummer mange forsteninger, blandt andet søpindsvin, koraller og hajtænder.

 

 

Tur til Omø, Kristi Himmelfartsdag

Torsdag d. 2/6, kl. 10.45

Mødested: Vi mødes ved færgen i Stigsnæs (afgang kl. 11.00)

Færgepriser tur/retur: Bil u. 6m.=250.- Voksen=83.- Barn=41.- Hund=41.-

Bindende tilmelding senest 15. maj til Tina og Steen på mail scifi.steen@hotmail.com

Eller tlf.: 50 47 04 24

Vi planlægger at tage færgen over uden bil og gå en tur langs kysten på Omø, men man kan også vælge at tage bilen med. Tjek færgen via link herunder, pladsreservation er nødvendig. http://www.slagelse.dk/faerger/Afgangstider/Afgangstider.htm

Info: Omø er en lille ø på 4,5 km2 med 12 km kystlinje. Omø ligger syd for Skælskør i Smålandsfarvandet, tæt på Storebæltsbroen. Øen har ca. 150 fastboende, og hovederhvervene er stadig landbrug og fiskeri.

Øens tilblivelse adskiller sig ikke meget fra det øvrige lands, idet der her som de fleste andre steder er tale om moræneaflejringer fra istiden. Her er det aflejringer fra en stilstandslinje for Storebæltsgletsjeren under isens sidste afsmeltningsfase.

Der dannedes da to adskilte øer, nemlig Skovbanke, hvis højeste punkt ligger 24 m. over havoverfladen, og den sydlige ø, hvor Omø by ligger. Det højeste punkt er her 11 m. over havet.

Siden stenalderen har den nordlige del af Danmark hævet sig, medens der er sket en sænkning af de sydligere egne. Dette har medført en hævning siden stenalderen på 0,5-1 m, hvilket især kan iagttages på de gamle kystskrænter langs den sydlige del af østkysten, som nu har en smal stribe forland. Denne hævning førte også til dannelsen af Omø Sø.

Da øen er opbygget af to moræneknolde, er det naturligt, at langt den største del af kyststrækningen er stenstrand. Mest typisk er den udviklet langs vestkysten ved Kirkehavn og østkysten ved Skovklint. Her findes de største vandreblokke, medens der langs øens sydlige kyster findes store aflejringer af rullestensmateriale i flere serier af strandvolde.

Vi besøger Omø, Kristi Himmelfartsdag